MobilePay VISA VISA Electron Mastercard Maestro Apple Pay Google Pay

Burhøns

oprettet d.

Burhøns

Burhøns

Ikke et ord der lyder specielt positivt i de flestes øre. Vi har alle set, hørt eller deltaget i debatten omkring salg af æg fra burhøns i vores store supermarkedskæder. Gudskelov er vi nået langt i den debat, men der er stadig et godt stykke vej endnu, før der ikke er noget der hedder burhøns mere.

Vores stadig voksende krav til hurtig og nem mad gør, at der stadig er store penge i at producere burhøns, med henblik på let tilgængelige fødevarer hvori der ofte er tilsat æg.

Hvis man som flere andre dyreelskere, har et blødt hjerte i forhold til burhøns, kan du vælge at ”Redde” et par stykker eller en lille flok til din hønsegård.

Man kan hos de fleste store burhøns producenter, få en aftale i stand om at ”redde” en burhøne, inden den bliver overflødig i producentens øjne. Det er ofte unge høner, der har udtjent deres ”værnepligt”.

MEN!

En burhøne kræver tid. Den er ikke socialiseret som andre høns, og den skal først til at lære at være høne, med alt hvad det indebærer. De er ofte fysisk svækkede og har aldrig gået frit, og skal derfor nu lære:

  • Selv at finde mad og drikke
  • Skrabe i jorden
  • Omgås andre høns (Hvis den nogensinde lærer det)
  • Gå i hønsehuset om aftenen
  • Osv.……

Jeg har både læst og hørt, at det kan være en skøn og sjov oplevelse at følge sådanne høner i deres otium og nyfundne frihed, dog har jeg aldrig selv haft fornøjelsen af at prøve.

Tidligere burhøns kan godt lægge æg, men du skal ikke have de store forventninger ligesom de ikke bliver skruk.

Har du mod på at ”redde” en burhøne, vil jeg synes at det kunne være spændende at følge med på sidelinjen. Du er derfor velkommen til at kontakte mig på info@blommegaarden.dk, så jeg kan følge med.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar